Hvis du vil læse mere om, hvad vi kan tilbyde inden for facility management løsninger...klik på billedet
 

Mad i balance

 

MAD I BALANCE HOS TELIA

Hos en af landets førende tele-udbydere spiser godt 1000 ansatte sund og varietet frokost ud fra et koncept om mad i balance. Ordningen blev indført sidste år, og har ført til et opgør med ’rullepølse-mafiaen.

Af Rasmus Barud Thomsen

Farvel til flæskestegssandwich, friturestegte fedtbomber og flødestuvede kartofler. Goddag til grønne salater, hjemmebagt brød og friske grøntsager. Forandringerne var til at føle på, da Telias kantine i 2008 drastisk ændrede menuen, og køkkenchef Freddy Boris Jespersen forberedte da også sit personale på det værste, da kantinen slog dørene op til det nye koncept ’mad i balance.’ Telias godt 1000 ansatte tog dog overvældende godt i mod den sunde forandring og spiser i dag meget mere grønt end tidligere. Nogle dage forsvinder helt op til 60 kilo revet gulerødder ned i de sultne telefonmaver, hvilket er et tydeligt symptom på den forandring, der er sket.
”Siden vi lagde om køber vi 20 procent flere grøntsager ind og tilsvarende mindre kød. Buffeten er derfor blevet væsentligt sundere, og vores udgangspunkt er, at maksimalt 30 procent af energien i maden må komme fra fedt,” fortæller køkkenchef Freddy Boris Jespersen om kantinen, der er drevet af kantinevirksomheden Eurest.
Han har selv tabt ti kilo siden omlægningen, og det er hans indtryk, at langt de fleste ansatte er glade for den sunde forandring. Men som på alle andre arbejdspladser kan man ikke gøre alle tilfredse, og hos Telia er forandringen især gået ud over en gruppe medarbejdere, der med et glimt i øjet omtales som rullepølse-mafiaen.
”Jeg har været i flere kantiner, og der er altid nogen, der vil savne den gode danske mad, når man omlægger til et grønnere køkken. Så selv om der har været lidt brok fra den såkaldte rullepølse-mafia, så plejer de at blive glade, når vi laver danske retter, også selv om det er i slankere versioner,” fortæller køkkenchefen.

Hjemmelavet er bedst
I Telias kantine laver kokke og bagere så meget af maden som muligt selv. Al brød er hjemmebagt, rødbederne er hjemmesyltede, kyllingestykkerne har stået i hjemmelavet marinade, pestoen er hjemmerørt og det smager godt. Fisk er der hver onsdag, og rigeligt med alternativer til dem, der ikke bryder sig om ising, laks osv. Ved siden af salaterne, de varme retter og det kolde bord, hvor meget af pålægget inklusiv leverpostejen også er hjemmelavet, er der frisk frugt og et stort ostebord med flere end 10 forskellige slags, der dagligt skifter ud fra et sortiment på cirka 30.
”Det er en fornøjelse at være kok, når man kan lave tingene fra bunden, og i stedet får at åbne et glas rødkål laver den selv og kan skifte fløde og smør med sunde olier som oliven- og koldpresset rapsolie,” fortæller Freddy Boris Jespersen.
De ansatte hos Telia betaler 350 kr. om måneden for at spise i kantinen, og derudover kan de købe morgenmad bestående af frisk frugt, müesli og yoghurt. Tidligere kunne man også købe brunch med pølser, bacon og æg men det tilbud forsvandt med omlægningen. Helt forbudt er det dog ikke at nyde lidt sukkerbomber. Selv om sodavand er fjernet fra kantinen kan kolde colaer stadig trækkes i maskinerne på gangen ligesom der også kan købes matadormix og chokolade.
”Vi skal ikke fortælle folk, hvad de skal spise, men tiden, hvor det usunde kommer fra os, er forbi,” slutter Freddy Boris Jespersen

Det spiser jeg til frokost:

Michelle Nordberg, Teamleder i kundeservice

 

”Til frokost spiser jeg typisk en tallerken, hvor halvdelen består af blandet salat, en fjerdedel af en varm ret, eksempelvis ragout eller kylling og den sidste fjerdedel af kold pålæg uden brød. Jeg undgår med vilje brød, ris, pasta og kartofler for at komme uden om tomme kalorier, også så jeg med god samvittighed kan synde lidt med ost eller slik senere på dagen. Men jeg vil også gerne have energi til resten af dagen og holde mit blodsukker i balance, så jeg tager enten et stykke frugt eller et stykke rugbrød med tilbage til min arbejdsstation, som jeg kan spise som mellemmåltid. Jeg cykler en halv time til og fra arbejde hver dag, så det er vigtigt for mig, at have nok energi indtil jeg spiser aftensmad ved syvtiden."

Eurest A/S  Lyngbyvej 28 DK-2100 København Ø Tlf.: +45 3916 8700 Fax: +45 3916 8799 info@eurest.dk

Eurest kantiner

catering, firmafrokost, frokostordning, kantine, kantinedrift, kantineleverandør, kantineordning, kantiner, kantineservice, personalekantine, personalerestaurant, kantinemad, frokostlevering, firmakantine, lunch, cateringfirma, kantinefirma, kantineoutsourcing, outsourcing, facility service, facility management, facility service management, sundhed, sund mad, mad i balance, take-away, boreplatform catering, diner transportable, din private kok, hospitalsmad, hospitalscatering, hospitalskantine, frokost, kantineleverandør, madordning, madudbringning, medirest, eurest, compass group, selecta, automatløsning, patientbespisning, ældrebespisning, ældrepleje, kvalitet, hygiejne- og egenkontrol, gourmetkok, variation, temaer, frokostordning, social ansvarlighed, CSR, folkesundhed, kundetilfredshed, partnertilfredshed, markedsleder, markedsledende, excellent service, service, frokostløsning, frugtordning, kundeløsning, medarbejderpleje, catering københavn, frokost københavn, frokost århus, catering århus, frokostbuffet, gastronomi, mad, mad ud af huset, frokost aalborg, frokost århus, frokost catering, frokostordning århus, kantine dk, frokost buffet, catering firmaer, frokostordning københavn,

Eurest A/S er en af Danmarks største virksomheder inden for drift af private og offentlige kantiner, personalekantiner og -restauranter. Vi tilbyder altid vores kunder den bedste kantineløsning ud fra krav som kvalitet, service, pris og variation i frokosten.

http://www.eurest.dk/artikel.asp?id=338&mid=2